Slagelse Museum - Entrébilletter
Slagelse Museum
Bredegade 11A, 4200 Slagelse
Slagelse Museum præsenterer handel, håndværk og industri. Oplev det unikke gademiljø fra den tid, hvor H.C. Andersen gik i Latinskole i Slagelse.
Beskrivelse
På Slagelse Museum kan I opleve håndværk, handel og industri. Kom indenfor og se Håndværkergaden fra første halvdel af 1800-tallet. Se også udstillingen fra 1900-tallet om servicefag, og oplev de mange småforretninger med eget værksted.
Download Museumsguiden (pdf), og gå selv på opdagelse i udstillingerne. Guiden sætter børnene på små opgaver.
Museet har åbent hele året.
I kan shoppe i den gamle købmandsbutik, købe kaffe og kage i caféen eller spise medbragt mad i Det Grønne Byrum.
Det kan I opleve
Træd ind i Håndværkergaden, og gå 200 år tilbage i tiden i den krogede gade med toppede brosten og tætliggende huse. I husene kan I se forskellige værksteder med traditionelle håndværk.
I kan også gå i H.C. Andersens unge fodspor og se en latinskole, som den han gik i, da han boede i Slagelse.
Industriudstillingen rummer fortællinger om lokale industrier, der alle var med til at sætte deres præg på byen og sætte Slagelse på landkortet.
I den gamle købmandsbutik fra 1940-1950’erne kan I få et kig ind i en tid med vareknaphed, naturalieøkonomi og rationeringsmærker.
Se alle udstillinger og særudstillinger.