Jagten på Sorøs historie
Sorø Museum
Storgade 17, 4180 Sorø
Jagten på Sorøs historie er en byvandring i eget tempo med overraskende indhold og quiz til hele familien.
Beskrivelse
Jagten på Sorøs historie består af et hæfte med historier og fotos om de punkter, der er markeret på et medfølgende kort. Det kan være historier om hvorfor byen, hedder sådan som den gør, om specielle huse eller om finurlige, mærkværdige eller epokegørende begivenheder. Der er også anbefalinger til at kikke op og lægge mærke til smukke, skæve og anderledes detaljer på byens huse.
Ved udvalgte punkter er der en quiz, som familien kan løse sammen. Når hele turen er gået og alle quizspørgsmål er løst, er kodeordet klaret. Turen rundt i byen inkl. quiz tager 1-1½ time. Den er velegnet til mindre grupper på 2- 6 personer.
Køb Jagten på Sorøs historie på nettet og afhent den i museets åbningstid og så er det helt op til jer, hvornår I går turen.
Der er præmier til det rigtige kodeord.
Pris: Jagten på byens historie koster 95 kr.
Afhentning: i museumsbutikken på Sorø Museum, Storgade 17, 4180 Sorø i åbningstiden.
HUSK: Der er præmier til det rigtige kodeord.
GOD TUR