Syng julen ind på Malergården
Malergården
Plejerupvej 10, 4571 Grevinge
Malergården danner ramme om en stemningsfuld halvanden time med fællessang og små fortællinger om familien Swanes jul.
Beskrivelse
Selvfølgelig serveret med gløgg og æbleskiver. Få historierne bag nogle af julens mest populære sange og salmer, som vi sammen skal synge, og et lille kig ind i, hvordan jul på Malergården og i Odsherred udfoldede sig i 1930’erne og 1940’erne.
Sangværten er Katrine Nyland Sørensen, der lige så længe hun kan huske, har været optaget af (fælles)sang og musik. Fra 1992 til 2014 var hun vært og redaktør på en lang række musik- og kulturprogrammer på DR P3, P2 og P1. De sidste syv år har hun som selvstændig podcastproducent blandt andet dykket ned i musikhistorien og i podcastserier fortalt alt fra historierne bag Händels Messias til sønderjyske sange om krig, fred og genforening. Der er lagt op til en eftermiddag med både gode historier og masser af fællessang.