Rundvisning Sct. Peders Kirke i Slagelse
Slagelse Museum • Mødested: Sct. Peders Kirkes hovedindgang
Herrestræde 1A, 4200 Slagelse
Kom med på en spændende rundvisning i Sct. Peders Kirke i Slagelse og hør om kirkens mange hemmeligheder. Døbefonten er for eksempel fra Antvorskov Klosterkirke.
Beskrivelse
Kom med på en spændende rundvisning i Sct. Peders Kirke i Slagelse og hør om kirkens mange hemmeligheder både ude og inde. Døbefonten er for eksempel fra Antvorskov Klosterkirke.
Sankt Peders Kirke er én af Slagelses to bevarede middelalderkirker, og lige præcis her gemmer sig de ældste, endnu bevarede dele. I kirken kan man finde inventar fra både middelalderen, renæssancen og fra tiden efter midten af 1800-tallet.
I kirkens kor er de smukke, gotiske kalkmalerier bevaret.
Kirken er ombygget mange gange og en del af inventaret stammer faktisk fra Antvorskov Klosterkirke. Blandt andet døbefonten, som er en spændende genanvendt bygningsdel fra Antvorskov.
Sidst og ikke mindst fortælles også historien om kirkens præst, Hellig Anders, som efter sigende er begravet i kirken. På en pilgrimsrejse til Jerusalem skete der noget mystisk, da han faldt i søvn på en høj uden for byen.
Han blev tilbudt at ride med af en hvid rytter, men da han blev sat af, var han ikke i Jerusalem, men på en høj uden for Slagelse. Var det mon en engel?
Mødested: Sct. Peders kirkes hovedindgang, Herrestræde 1A, 4200 Slagelse.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd. Pris: 90 kr.