Rundvisning på Antvorskov Klosterruin

Slagelse Museum • Mødested: Antvorskov Klosterruin, Grønningen 25, 4200 Slagelse

Grønningen 25, 4200 Slagelse

Kom med ud og se de spektakulære ruiner, der gemmer sig i landskabet. På en rundvisning ved Antvorskov Klosterruin hører du om alt det, der er foregået på stedet og hvordan bygningerne engang har set ud.

undefined
Der tillægges et billetgebyr på 6,00 kr. pr. billet.

Beskrivelse

Kom med ud og se de spektakulære ruiner, der gemmer sig i det bakkede landskab. På en rundvisning ved Antvorskov Klosterruin hører du om alt det, der er foregået på stedet og hvordan bygningerne engang har set ud.

Engang lå der her Danmarks ældste, største og rigeste johanniterkloster. På turen går vi gennem områdets spektakulære ruiner, imens guiden fortæller, hvad stedet blev brugt til. 

I middelalderen kunne adelige betale sig til gravpladser i klosteret og leve deres sidste år her. I 1580 blev klosteret nedlagt, og efter nogle år blev det lavet om til kongeligt jagtslot.

Allerede i 1887 begyndte de første udgravninger af klosteret, og siden er der udført flere udgravninger – derfor har man et ret godt hovedindtryk af klosterets udseende i middelalderen.

Kom med ud på en spændende rundvisning på et sted, hvor tusindvis af mennesker hver dag suser forbi på motorvejen ved siden af – og få et indtryk af, hvor storslået stedet var engang. 

Turen er desværre ikke velegnet for gangbesværede.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Mødested: P-pladsen ved Antvorskov Kloster, Grønningen 25, 4100 Slagelse.

29.4.2026 -
29.4.2026