Rundvisning i ’Bays Billeder – Odsherred i foto og film’
Odsherred Museum • Mødested: Museet
Grundtvigsvej 12, 4500 Nykøbing Sj.
Kom med museumsinspektøren med rundt og hør fortællingerne bag udstillingen ’Bays Billeder – Odsherred i foto og film’. Fotografen Søren Bay fotograferede Odsherred i 70 år.
Beskrivelse
Kom med museumsinspektøren med rundt og hør fortællingerne bag udstillingen ’Bays Billeder – Odsherred i foto og film’. Fotografen Søren Bay fotograferede Odsherred i 70 år, og han er et af vores vigtigste vidner til egnens udvikling.
Museumsinspektør Thomas Egeberg Johansen viser udstillingen frem og fortæller om Bays helt særlige forhold til Odsherred.
Han viser også godbidder fra udstillingen ’Glimt’, som dykker ned i Odsherreds historie lige fra jernalderen til Anden Verdenskrig til nutiden. Her kan man blandt andet se et 2.000 år gammelt skelet og dele af Algadeskatten.
Udenfor fortæller han om den historiske have og om forvandlingen fra skolegård med asfalt til et hjem for mange, mange historiske, lokale planter og urter.
Derudover vil han fortælle om de planer, der er for museet i de kommende år.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.