Omvisning på Bakkekammen 45 - 2023
Bakkekammen 45
Bakkekammen 45, 4300 Holbæk
Kom med indenfor i Danmarks eneste interiørmuseum for Bedre Byggeskik. Vi starter med at gå en tur i kvarteret og hører tankerne bag Bedre Byggeskik.
Beskrivelse
Bakkekammen 45 er en unik privatbolig, tegnet af arkitekt Marius Pedersen (1888-1965) til sin egen familie. Han boede og arbejdede her til sin død. Enken Emma Pedersen boede i huset til 2007, hvorefter Nordea-fonden donerede midler til at Holbæk Museum kunne indrette Danmarks første museum og videncenter for Bedre Byggeskik.
Huset har stået urørt med original indretning og farvevalg på vægge og døre siden 1929, og er nu fredet.
Hør om tankerne bag arkitekturstrømningen Bedre Byggeskik og nyd de mange smukke og gennemtænkte detaljer i boligens indretning.
Pris: Voksen 100 kr., medlemmer af MVE museumsforeninger 50 kr., 12 - 18 årige = 25 kr. og barn under 12 år gratis.
Mødested: foran Bakkekammen 40, 4300 Holbæk. Parkering i nærliggende gader hvor muligt.