Oldtidslaboratorium for hele familien
Gammel - Odsherreds Museum • Udeaktivitet
Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj.
Oldtidslaboratorium med fokus på spor, som oldtidsmennesket har efterladt. Vi solder jord og går med metaldetektor på Odsherreds Museum i efterårsferien.
Beskrivelse
Tag familien med til oldtidslaboratoriet, hvor vi leder efter spor, som oldtidsmennesker har efterladt. Prøv at gå med detektor og find gamle metalting i jorden og prøv at solde jord for at finde flint. Prøv også at lave fine billeder med motiver fra sten, som oldtidsmenneskene har hugget mønstre i. Det foregår udendørs i godt vejr. Hvis det regner, kryber vi indenfor, og i stedet for at gå med metaldetektor, laver vi spiralringe ligesom oldtidsmenneskene gjorde i bronzealderen.
Laboratoriet er bemandet med en arkæolog.
Velegnet til børn mellem 6-12 år.
Det er for børn ifølge med en voksen.
Vær sikker på en plads og køb billet til aktiviteten på forhånd. Resterende billetter er til salg i døren.
Pris for aktiviteten: 25 kr. pr. deltager. Plus entre til museet. Voksne almindelig entré. Børn under 18 år har gratis entré.
Entrébillet købes i døren.