Møde med kunstneren - Mette Vangsgaard
Odsherreds Kunstmuseum
Rødhøj 11, 4550 Asnæs
Mød kunstneren Mette Vangsgaard og få et unik indblik i særudstillingen ”helium”. Hun arbejder med det moderne menneskes liv og dets forhold til naturen.
Beskrivelse
Mød kunstneren Mette Vangsgaard og få et unik indblik i særudstillingen ”helium”. Hun arbejder med det moderne menneskes liv og dets forhold til naturen.
Temaerne for udstillingen helium er livet på landet og den ustabilitet og usikkerhed som præger den foranderlige tid vi lever i. Motiverne er barndommens planteliv. Hverdagsscener. Dyreliv og planter som er stedspecifikke for Odsherred og Vestsjælland.
Mette Vangsgaard skaber kunstværker i en lang række materialer. Til denne udstilling arbejder hun blandt andet med keramik og glas - og så har hun produceret animationsfilm.
Mette Vangsgaard skriver om udstillingsprojektet:
”Kernen i min kunstneriske praksis er det moderne menneskes liv og dets forhold til naturen. Jeg er opvokset midt i den Sjællandske natur og min barndom har påvirket mit arbejde. Jeg føler derfor et naturligt slægtskab med Odsherred malerne.
Til udstillingen på Odsherred Kunstmuseum arbejder jeg med, hvordan demografien og naturen har forandret sig i landområder, og om hvordan officielle fortællinger kan være med til at præge et område. Jeg er interesseret i landbefolkningen, og jeg prøver at forstå, hvordan tvungne forandringer påvirker mennesker, især de unge. Hvordan naturen og mennesket bliver ved med at hænge uløseligt sammen også i en evig forandring. Blomster og planter er blevet afbildet, så længe der har været kunst. Kunstnere har altid haft en interesse i at skildre flora, der spillede en vigtig rolle i samfundet. De måder, hvorpå flora er repræsenteret, er historisk bestemt. Vi er nu nået til et punkt i historien at hvor end du kigger hen i naturen ligger der spor efter mennesker: Et stykke plastik, et kaffelåg, en pose…”
Begrænset antal billetter. Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd. Evt. resterende billetter er til salg i døren.
Pris: 150 kr for ikke medlemmer og 75 kr. for medlem af MVE museumsforening.