Gratis kunst og mindfulness for voksne

Odsherreds Kunstmuseum • Omvisning

Rødhøj 11, 4550 Asnæs

torsdag 02. jul. – onsdag 09. sep. 2026

Få et pusterum i hverdagen med mindfulness og slow looking på Odsherreds Kunstmuseum. Meld dig til en enkelt session eller snup hele forløbet.

undefined
Der tillægges et billetgebyr på 6,00 kr. pr. billet.

Beskrivelse

I forbindelse med Peter Martensens udstilling ’Dagbog fra Tasilik’ tilbyder Museum Vestsjælland et gratis kunst- og mindfulness-forløb. Kom og fordyb dig i motiverne og naturen på en helt anden måde.

Få et pusterum i hverdagen med mindfulness og slow looking på Odsherreds Kunstmuseum. Første gang inviterer vi til en mindful morgen, hvor vi begynder sommerdagen sammen. Meld dig til en enkelt session eller snup hele forløbet: 

02-07-2026 Mindful morgen
12-08-2026 Mindful sensommer
27-08-2026 Mindful Sensommer
02-09-2026 Mindful efterår
09-09-2026 Mindful efterår

Har du oplevet stress, tankemylder eller uro? Eller leder bare efter et pusterum i hverdagen?
Tag en pause med slow looking – et roligt åndehul med kunst og nærvær. 

Hvad er Slow-looking? 
Slow looking er en form for mindfulness og systematisk iagttagelse, der kan være med til at skabe ro og styrke din mentale sundhed. Du får mulighed for at sænke tempoet og fordybe dig i udvalgte kunstværker med alle sanser. Med guidede øvelser lærer du at se mere – og se anderledes. 

Hvordan foregår det? 
Gruppen ledes af en uddannet slow looking-guide, din guide gennem hele forløbet. 

Vi begynder i rolige omgivelser med enkle øvelser. Du behøver ikke vide noget om kunst – bare mød op med nysgerrighed og lyst til at deltage. 

Tidligere deltagere har oplevet: 

  • at finde ro og fokus
  • dæmpet tankemylder og stress
  • bedre overblik i hverdagen
  • en følelse af fællesskab og nærvær 

Om Peter Martensens udstilling ’Dagbog fra Tasilik’.
Udstillingen præsenterer malerier og kortfilm af Peter Martensen og er struktureret som en dagbog. Kunstnerens mangeårige praksis med dagbogsskrivning inddrages direkte i udstillingen gennem tekster, refleksioner og billeddagbogsnotater.

Peter Martensens billedunivers inviterer beskueren ind i en oplevelse, der er både dragende og gådefuld.

Det er gratis at deltage, men det er nødvendigt at booke din plads. 

Pris

Fri adgang