De Dødes Nat - spedalske fra Skt. Jørgensgård

Slagelse Museum • Museet

Bredegade 11A, 4200 Slagelse

”Min ven, du er død for denne verden”. På De Dødes Nat dramatiserer Slagelse Museum historien om de spedalske, der blev interneret på Skt. Jørgensgård.

undefined
3 billede(r)

Beskrivelse

”Min ven, du er død for denne verden”. På De Dødes Nat dramatiserer Slagelse Museum historien om de spedalske, der blev interneret på Skt. Jørgensgård.

Mød de dødssyge med lugtende sår og rådne lemmer og mød de nyligt smittede, der prøver at skjule deres skæbne for omverdenen. Overvær en skånselsløs dødsmesse og måske et guddommeligt mirakel. Mød også præsten Hellig Anders, der hang sin hat på en solstråle. 

Spedalskhed var i højmiddelalderen en folkesygdom. Op mod en fjerdedel af alle dødsfald bar tegn på spedalskhed. Som ramt af sygdommen fik man knudeformede sår i hud og nerver, og angrebne tynde knogler faldt af. Man vidste hverken, hvordan sygdommen blev spredt, eller hvordan man kunne blive helbredt. Dog var man sikker på, at sygdommen var en straf fra gud. 

Spedalske personer blev fjernet fra deres familie og isoleret på ”hospitaler” kaldet Skt. Jørgensgårde. Spedalske måtte opgive al ejendom og fik i stedet et tiggertegn – og oveni købet, måtte de overvære deres egen dødsmesse. Som ved en begravelse fik de tre skovlfulde jord over hovedet, fulgt af ordene: ”Min ven, du er død for denne verden”. 

En Skt. Jørgensgård blev opført i Slagelse i 1260’erne omtrent ved Rytterstaldstræde. Beboerne her skulle dække sig med klæder og hovedtøj og advare raske personer i nærheden ved at gå med en klokke eller en skralde. Hvis de syge skulle tale med raske, skulle de stå, så deres ånde ikke berørte de raske. Der er ganske få beretninger om mirakuløse helbredelser. Efter et par århundreder klinger sygdommen af – og det har vist sig at en anden frygtet sygdom, kvægtuberkulose, satte spedalskheden stolen for døren. Personer der drak mælk eller spiste kød fra smittet kvæg dannede antistoffer, der virkede som en vaccine. 

Udklædte og sminkede aktører dramatiserer historien denne aften på Slagelse Museum.  

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd.

Resterende billetter er til salg i døren.

Tider:
18.00-18.30
18.30-19.00
19.00-19.30
19.30-20.00
20.00-20.30
20.30-21.00

Pris: 60 kr. for voksen. Børn under 18 år ifølge med voksen har gratis adgang.

31.10.2025 -
31.10.2025