Byvandring – Sorø under besættelsen
Sorø Museum • Byvandring
Storgade 17, 4180 Sorø
Byvandring i Sorø om tiden under besættelsen 1940-45. Hør om at sætte livet på spil i kampen mod de tyske besættere og kom med ind i en bunker.
Beskrivelse
Byvandring i Sorø om tiden under besættelsen 1940-45. Hør om at sætte livet på spil i kampen mod de tyske besættere og om rationeringer og udgangsforbud – og kom med ind i en bunker.
Besættelsestiden satte i den grad sit præg på Sorø. Byens borgere levede med afsavn, frygt, mørklægning og udgangsforbud og de, der gjorde modstand mod den tyske besættelsesmagt, levede livet farligt.
Nogle blev skudt.
Modstandsbevægelsen samarbejdede med den engelske SOE (Special Operations Executive), der sørgede for forsyninger (våben mv.) og agenter.
I Sorø-området blev der kastet mange leveringer med faldskærme ud fra engelske fly til de lokale modstandsgrupper.
Hør deres historier, og få også historien om den drabelige begivenhed i Albertikrydset den 5. maj 1945.
Vi stopper også ved beskyttelsesbunkeren ved Værkerne og kikker ind.
Publikum er meget velkomne til selv at bidrage med egne eller genfortalte oplevelser.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd. Pris: 90 kr.
Turen varer ca. halvanden time og er ikke velegnet for gangbesværede.