Byvandring - Slagelse under Anden Verdenskrig

Slagelse Museum • Museet

Bredegade 11A, 4200 Slagelse

Kom med på en byvandring i Slagelse, hvor vi stopper og viser billeder på steder, der har særlig forbindelse til Anden Verdenskrig.

undefined
Der tillægges et billetgebyr på 6,00 kr. pr. billet.

Beskrivelse

Kom med på en tur rundt i Slagelse, hvor vi stopper og viser billeder på steder, der har særlig forbindelse til Anden Verdenskrig og besættelsen. 

Turen begynder ved museet, og her kan man på nabobygningen se omridset af huset, hvor de danske værnepligtige lå og sov i deres køjesenge, da beskeden tikkede ind 9. april – nu kommer tyskerne! Se billeder af hvordan de boede.

Vi skal høre om Vilhelm Melgaard – borgmesteren i Slagelse under besættelsen. Han skrev dagbog, og derfor ved vi mange fascinerende ting om ham og om hvordan folket i byen havde det. 

Vi stopper ved Ting- og Arresthuset, som ser ud som under besættelsen. Her viser vi billeder og fortæller om massearrestationerne efter befrielsen. Det var voldsomt. 

Ved dem gamle politistation skal vi høre om det splittede politi – nogle var modstandsfolk og nogle var nazi-sympatisører. 

Ved frihedsmonumentet på Rosengade ser vi mindepladerne for de danske faldne modstandsfolk, her gemmer sig mange historier. Vi kigger på, hvor forskellige de var og hvor mange skæbnesvangre valg, de tog. 

Kom med på en spændende tur og oplev din by på en ny måde!

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd. 

Pris: 

90. kr. for aftenbyvandringer den 9. april og 5. maj
135 kr. for byvandringer den 18. april og 23. maj. Disse billetter inkluderer byvandring, fribillet til museet samt en kop erstatningskaffe med lidt sødt til.

Byvandringen er tilrettelagt for et voksent publikum.

9.4.2026 -
23.5.2026