Arkæologi i børnehøjde - prøv det
Slagelse Museum
Bredegade 11A, 4200 Slagelse
Arkæologi i børnehøjde med vejledning i at bruge metaldetektor og solde sand. Udvalgte dage i efterårsferien på Slagelse Museum.
Beskrivelse
Det er fascinerende at rode i jorden og finde ting, som oldtidens mennesker har haft i hånden.
Det prøver vi på Slagelse Museum i efterårsferien, hvor museets arkæolog vejleder i, hvordan man bruger en metaldetektor til at finde metalting i jorden.
Prøv også at grave i sand og sold det (det kalder arkæologer den proces, når sand og jord passerer igennem en sigte) og se, hvad der gemmer sig.
Det er for børn ifølge med voksen.
Vær sikker på en plads og køb billet til aktiviteten på forhånd. Resterende billetter er til salg i døren.
Pris for aktiviteten: 25 kr. pr. deltager. Plus entre til museet. Voksne almindelig entré. Børn under 18 år har gratis entré.
Entrébillet købes i døren.